fbpx

Gratis til dig

Livet er en rejse

“Livet er en rejse. Du er her for at opleve. Du er her for at lære. Det er ikke altid sjovt, det er ikke altid som du forventer, men det er livet når det er bedst, for det opfylder alt hvad du drømte om, før du kom hertil.

Du vil opleve, at du finder glæde i de små ting, når først du får åbnet dine sanser igen. Du vil nemlig opleve, at mens du vokser op, så kan dine sanser lukke sig ligeså stille, da du har travlt med både at gro, lære, forstå og leve, og det er ikke altid, du føler dig forstået af dem, der er omkring dig. For ser du alle har noget de selv tumler med. De har derfor ikke altid øje for dig og dine behov. Men når du bliver voksen får du mulighed for at skabe det liv, som passer præcist til dig, og som opfylder alle dine behov. Det er her du også kan begynde at åbne dig helt igen.

Glæden er din ledetråd, din guide. Når noget gør dig glad, skal du gøre mere af det. Det er det, som du vil huske til allersidst.

Sorgerne bærer du med dig – de bliver en del af dig, men lad dem ikke skygge over din dag. De er der for, at du skal lære det, du er kommet for at lære, og husk at bagom det hele er kærligheden hele tiden – altomfavnende og støttende.

Lad ikke skyen gå for solen for længe ad gangen. Reager på det du mærker, gerne alt hvad du har brug for, men find så solen igen.” 

Her følger snarest en række værktøjer og inspiration til dig, der er nysgerrig på at lære dig selv bedre at kende og skabe det liv, som du drømmer om.