Hører du den hjælp, som du får hver eneste dag?
Tænk hvis du kunne få hjælp – bare sådan – lige når du har brug for det?
Det kan du, når du lytter til din intuition.
Ved du, at du har en indre guide, som altid er klar til at hjælpe dig?
Vi tror, at vi skal regne alting ud med vores hoved, det skal vi ikke, og det kan vi heller ikke. Det bliver i hvert fald hårdt i længden, for vi skal hele tiden søge ny viden, for at kunne være den klogeste på det hele. Det er en endeløs løben i hamsterhjulet at jagte svar alle steder.
Tænk hvis du kunne få hjælp – bare sådan – lige når du har brug for det?
Det kan du.
Din indre gps, din mavefornemmelse, din intuition, dit hjerte. Hvad end der taler til dig, så bør du lytte. Du får SÅ meget foræret.
Jeg trænede på alle mulige måder og kom mere og mere i kontakt med min intuition
Da jeg var i 20’erne læste jeg i Alt for Damerne, at det var godt at bruge sin intuition. Til næste session hos min mentor, sagde jeg, at jeg godt kunne tænke mig sådan en intuition, og hvordan jeg kunne få det. (ja, det lyder helt skørt, men det var der jeg var dengang).
Hun svarede ”Du har allerede en intuition, du skal bare lære at bruge den”.
”Jam’n hvordan?”, spurgte jeg.
Hun forklarede, at jeg uanset hvor jeg var, skulle prøve at mærke efter, hvad der ville ske om lidt. F.eks. hvis jeg kom gående på et fortov og kom til hjørnet af en bygning, så skulle jeg mærke, om jeg mente, at der kom nogen på den anden side af hjørnet, eller om der ikke gjorde. Det begyndte jeg så på, og det virkede efter nogle gange.
Jeg trænede på alle mulige måder og kom mere og mere i kontakt med min intuition / mavefornemmelse, og fik mere og mere tillid til, at jeg kunne stole på det, jeg fornemmede. Det som min mavefornemmelse sagde mig, var det helt rigtige for mig lige der.
Jeg lytter til min intuition hver dag og hele tiden
I dag vil jeg ikke være den foruden. Den hjælper mig igen og igen, i alle tænkelige situationer, og kan tit hjælpe med noget, som jeg slet ikke selv kunne regne ud. Jeg bliver også tit mindet om noget, jeg skal huske at gøre, noget jeg har glemt, småting, som bare gør det nemmere i dagligdagen.
Jeg bliver konstant guidet til den nemmeste løsning, og den hjælp har gjort, at det er blevet nemmere at være mig.
Jeg har efterhånden trænet min intuition så meget, at der sjældent er noget, der kommer bag på mig, men det er en helt anden sag…..og i hvert fald lidt ærgerligt, hvis der er tale om overraskelser 🙂
Lær at navigere nemmere i livet
Vil du have min hjælp til at lære at lytte efter din mavefornemmelse og at lære at navigere nemmere i livet, så kontakt mig på anne@annepraestegaard.dk og hør mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.