Anne Præstegaard
30 jul, 2019

Da jeg i sin tid blev certificeret coach, havde jeg længe beskæftiget mig med psykologi, trivsel, stresshåndtering, spiritualitet, personlig udvikling m.m., men havde ikke helt fundet metoden, som med sikkerhed kunne skabe retning og transformation.

En transformerende og tryg metode

Det der var vigtigst for mig var, at jeg ville have en metode, som fulgte det tempo, som den enkelte har brug for. Det vil sige at man ikke skulle presses til en forandring, men mærke det blide skub, hvor man har sig selv med hele vejen. Det var også vigtigt, at der skulle ske en transformation. Det måtte ikke være en sludder for en sladder, men der skulle være et resultat bagefter. Et før og et efter, som man tydeligt kunne mærke.

I coachingen fandt jeg det proces redskab, som på en blid måde vækker, skifter perspektiv og transformerer de situationer og tilstande, som vi ikke længere ønsker er på en bestemt måde, eller som vi ikke længere trives med.

Et redskab som undersøger tilstanden og finder mulige retninger, inden der træffes en beslutning. Og det vigtigste: at det ikke er coachen, der fortæller hvad der skal ændres. Men det er det indre, som får lov at bestemme, hvad der er det helt rigtige for en selv. Det er hjertet, der får lov at vælge.

Man følger sit hjerte

Dels fordi der med en session sættes tid af til at lytte til hjertet. Men også fordi der i coachingen er værktøjer til dels at få en status på, hvordan det ser ud lige nu, helt konkret og uden følelsesmæssig indblanding. Og der er værktøjer til at finde årsagen og grunden til, hvorfor det skal være anderledes end det er. Hvorfor der er brug for en forandring, og hvad man får ud af det.

Det kan bruges på alle livsområder og alle problemstillinger – netop fordi det er processen det handler om. Processen der flytter en fra det uønskede til det ønskede. Fra mistrivsel til trivsel. Fra frustration til lettelse. Fra bekymring til ro. Fra fastlåsthed til frihed til at vælge.

Når jeg coacher sørger min stærke indlevelsesevne for, at den coachede hele tiden føler sig set, hørt og tryg. Jeg tuner så meget ind i processen, at den coachede guides på en måde, så den hele tiden kan følge med, men også hele tiden flytter sig. Det giver en lethed, som gør at transformationen og den forandring der sker ikke bliver ubehagelig.

Selvudvikling gøres tryg

Nogle kan have en fornemmelse eller oplevelse af, at det at forandre sig, at skulle noget nyt, er ubehageligt. Man bevæger sig ud af komfortzonen og får en ny måde at være på, og det kan føles utrygt.

Med coachingen bliver overgangen blødere. Netop fordi man i processen hele tiden bliver guidet og mødt derfra, hvor man er, og fordi man får et nyt perspektiv på den situation, som det handler om. Man får et overblik og en afklaring, som naturligt gør en tryg.

Kender du ikke til coaching, vil jeg klart anbefale det, hvis du føler dig fastlåst i noget, som du ikke kan komme videre med, eller hvis du føler dig frustreret og savner mening i dit liv eller arbejdsliv.

Kunne du tænke dig, at bliver coachet af mig, er du velkommen til at kontakte mig på anne@divi.annepraestegaard.dk eller se mere på min hjemmeside www.divi.annepraestegaard.dk

 

Vil du se mere af hvad jeg laver, kan du følge mig på:

Instagram:https://www.instagram.com/annepraestegaard_livsmentor

eller Facebook: https://business.facebook.com/annepraestegaardlivsmentor/

Vil du have mere inspiration, så lyt til mine fredagstanker: divi.annepraestegaard.dk/fredagstanker