Anne Præstegaard
26 aug, 2019

Indenfor coaching taler vi tit om, hvad det næste skridt skal være.

Det gør vi, fordi der med coaching skabes en afklaring, som gør at man ved, hvad man skal handle på, for at skabe det liv, som gør en grundglad.

Jeg vil i dette blog indlæg fortælle lidt om, hvordan jeg arbejder i min 2 timers session ”Design det liv, som gør dig glad, når du står op om morgenen”.

Vi tager udgangspunkt i hvor tilfreds du er i 9 livsområder. Vi gennemgår blandt andet områder som karriere, din følelse af at bidrage, kærlighed, din bolig, relationer m.m.

Det giver et godt visuelt billede af og en status på dit liv her og nu.

Herfra begynder vi at undersøge, hvilke områder du kunne tænke dig at arbejde med. Vi finder ud af, hvor der med en lille justering, kan ske en større forandring – måske på flere livsområder på én gang.

Jeg stiller nogle reflekterende spørgsmål og spejler de svar, som du kommer med, så du selv finder ud af, hvad der er rigtigt for dig.

Det kan lyde lidt teknisk. Det er det ikke.

Det er en rigtig fin proces, hvor vi hele tiden fokuserer på det, som føles rigtigt for dig. Jeg skal nok sørge for, at du også får de indsigter undervejs, som vil komme i takt med, at du bliver afklaret.

Vi vil undervejs gå i dybden, så det ikke bliver en sludder for en sladder, men netop en session, hvor du går afklaret derfra.
Alle der har været hos mig, siger at de har følt sig trygge og i gode hænder hele vejen.

Hvad er det egentligt man får i coaching, som man ikke får hos en veninde eller fra en bog?

Jeg tror ikke, at der er nogen kvinder, som kan undvære deres veninder i deres liv. Veninder holder som regel utroligt meget af hinanden og hjælper hinanden i tykt og i tyndt. Veninder er fantastiske til at støtte en i det, som man gerne vil.

Men én ting er de ikke særligt gode til:

De er ikke særligt gode til at hjælpe med at finde ud af, HVAD man gerne vil.
Man kan egentligt sige, at hele afklaringsprocessen bliver forkludret, da der ikke er plads til velmenende gode råd, når man skal finde ind til det, som føles sandt for en selv.
For lytter man til veninden, så er det jo det, som er sandt for hende, og ikke for dig.

Så det en coach kan, er at være super indlevende på ens situation, men forholde sig objektivt til det resultat som man søger at skabe. Derved bliver den der coaches hele tiden guidet til selv at finde de rigtige svar.

En bog kan også være en udmærket inspiration, men igen – den kan ikke stille de spørgsmål, som præcis du har brug for at høre lige nu. Det vil alt sammen være generelle, men helt sikkert rigtig gode spørgsmål.

Har du fået lyst til en session hos mig, så læs mere om min to timers session ”Design det liv, søm gør at du er glad når du står op om morgenen” lige her

Du er også velkommen til at kontakte mig på anne@divi.annepraestegaard.dk, hvis du har nogle spørgsmål.