Anne Præstegaard
2 jul, 2019

Har du en følelse af, at selvom du har gjort alt det rigtige, så er du ikke lykkelig?

Så kan det være, at du har designet dit liv ud fra en andens drøm. Læs med her og få redskaber til at designe et liv, der passer til dig, og det du drømmer om

Som barn fik man tit spørgsmål som “hvad vil du gerne være, når du bliver stor?”.

Og som ung, blev man spurgt, “hvilken uddannelse vil du gerne have?” eller “hvilket job kunne du tænkte dig?”.

Men hvad nu hvis du var blevet spurgt om, hvordan du gerne vil have det, når du bliver stor?

Hvilken følelse du gerne vil stå op med hver dag? Hvilken følelse skal være gennemgående i dit liv?

 

Er et harmonisk liv overhovedet muligt?

I skolen lærte vi ikke, at vi kan stile efter at få et harmonisk og helt liv. Vi har heller ikke lært det af vores forældre, for de har selv været udfordret på at navigere i deres liv.

Havde vi fået ovennævnte spørgsmål, ville det have udvidet mulighederne for, hvad man kunne blive, og hvordan man kunne leve sit liv, når man blev stor. Så var det muligt BÅDE at have et job, som man brænder for og et liv, som hver dag giver en følelse af for eksempel glæde.

 

Når man lever en andens drøm

Mange har stort fokus på at noget bestemt skal være tilstede eller ske indenfor for eksempel arbejdsliv og kærlighed. Der er en tendens til, at hvis bare de to ting lever op til en bestemt forventning, så vil lykken indtræffe.

Men hvor er du selv i det, hvis dine ønsker på de to områder blot er defineret efter ydre forventninger?

Vi er påvirket af alle dem vi omgiver os med. Vores partner, venner, naboer, familie. Og det er nemt som en del af et fællesskab at hoppe med på det, som de andre synes. 

Vi er i vores opvækst farvet af vores forældres meninger og værdier. Det er dem vi lytter til og spørger om gode råd. Fordi de er vores forældre, søger vi deres anerkendelse, og finder ret tidligt i vores liv ud af, hvilken adfærd og hvilke ting de værdsætter. Vi søger så at gøre mest af det.

Det hele foregår oftest ubevidst. Altså at vi vælger det i vores liv, som andre synes er det rigtige. På et tidspunkt i vores liv, kan vi begynde at stille spørgsmålstegn ved, om det vi gør og drømmer om, egentligt er vores egne ønsker og drømme.

 

Et stort vendepunkt

Et af de store vendepunkter i mit liv, var da jeg tog min coachinguddannelse. Jeg fik sat spot på alle mine livsområder i stedet for på blot de få områder af mit liv, som jeg selv kunne evaluere og træffe beslutninger om. Mange af vores livsområder hænger sammen, og én indsats i ét område kan være en løftestang til en forandring i et andet område.

Vi brugte et værktøj, som giver et her og nu billede af, hvor tilfreds du er i hvert livsområde. På den måde får du et overblik over, hvor der præcis skal sættes ind, for at få den ændring du ønsker.

 

Design dit eget liv

Når vi finder ud af, at vi har levet vores liv efter andres drømme, så er det muligt at stoppe op og vælge, at designe det liv, som vi drømmer om. Det som hjertet længes efter. Det handler om at blive bevidst om, hvor der kan sættes ind. Og det kan man kun, ved at få et overblik over alle livsområderne, så man kan finde ud af, hvad der er vigtigst at gøre noget ved her og nu. Derfra kan man så sætte nogle mål for, hvad der skal ske og lave en handlingsplan ud fra det.

I sessionen ”Design det liv, som gør dig glad, når du står op om morgenen”, guider jeg dig igennem en proces, hvor du bliver helt afklaret om de ændringer, som du ønsker skal ske i dit liv. 

Det er to timer, hvor du og dine ønsker er i fokus. Du kan gå fra at være fastlåst og frustreret til at føle lethed, glæde og gå på mod igen. Det er min fornemmeste opgave hele tiden at sikre, at du får et overblik over hvad der i virkeligheden er de vigtigste prioriteter i dit liv.

Har du lyst til at høre mere eller booke en session, er du velkommen til at skrive til mig på anne@divi.annepraestegaard.dk