Anne Præstegaard
9 apr, 2019

Ville du glemme alt om dig selv og løbe et maraton, hvis ikke det var noget, der var forventet af dig?. Hvis det ikke var et væddemål, ikke noget du fik penge for, men blot noget du selv havde besluttet, at du burde gøre?.

Nogle gange forventer vi det mest utrolige af os selv. Som kvinde skal vi være gode mødre, en lækker sexet kæreste, en dejlig datter/svigerdatter, en kærlig veninde, en god forælder i klassen/børnehaven osv…

Barselsmaraton

Jeg husker engang, da jeg var på barsel med mit andet barn. Jeg sov meget meget lidt dengang, og fløj de første måneder rundt på ”hormon energi”. Jeg kunne lige gøre det og kunne lige gøre det….

En dag, inden et mødregruppe besøg hos os, støvsugede jeg (helt surrealistisk) hele underetagen i huset og vaskede gulvet FØR de kom. Efter sammenlagt 4 timers nattesøvn og amning.

Den første mor fra gruppen ankom, da jeg var ved at pakke spanden og gulvmoppen væk. Hun sagde, at det behøvede jeg da virkelig ikke. Men det så jeg ikke noget problem i dengang, det var jo bare lige.

I dag forpustet bare ved tanken

Ingen søvn, mor til to små drenge, rejsende mand, min krop storproducerede mælk, da min søn spiste utroligt meget. Plus høje standarder for hjemmets udseende/familiens sundhed osv.

Bliver du også forpustet??

Hvor skørt var det, at jeg gjorde hele huset rent, inden de kom, når nu det ville være mere beskidt, når de gik?

Hvorfor skulle jeg suse rundt, når jeg i virkeligheden trængte til at hvile mig?

Hvorfor skulle jeg bruge al min energi på husets udseende, når min lille ny baby havde brug for en mor, der var frisk?
Og hvad med mit store barn, havde han ikke også brug for en frisk mors favn, når han kom hjem fra børnehave?

Ja, mange kan sikkert nikke genkendende til hvor crazy sådan et scenarie kan være, selvom man, når man står i det, tænker at sådan er det jo. Og så hænger man i det bedste man har lært sig selv, med de overbevisninger man nu har. Overbevisninger om, hvad der er ”meningen med livet”, hvad man skal kunne som mor, hvordan man lykkes som mor, hustru og husholderske osv.

Man betaler en høj pris

Jeg lærte på den hårde måde at lære at sætte mine egne grænser for, hvad jeg vil og udtrykke, hvad jeg har brug for.

Da jeg begyndte på arbejde efter endt barsel var det med posttraumatisk stress af for lidt søvn, for få pauser og for lidt selvomsorg. Jeg havde glemt mig selv i alle de bevidste/ubevidste mønstre og overbevisninger om, hvad jeg skulle præstere. Jeg havde søvnbesvær, angst og stress symptomer. Det tog lang tid at restituere efter den periode.

Jeg husker min barsel som en dejlig tid med mine børn, men når jeg rigtigt mærker ind i min egen trivsel dengang, så var det ikke sådan som jeg gerne ville have det. Det var ikke en min drøm om en tilværelse. Jeg var ikke den mor, jeg gerne ville være inderst inde.

Ens eget liv er mere værd end den tilværelse, som de overbevisninger bringer med sig. Den dag, man opdager, at ens børn har en mor, der ikke trives og som slider sig selv op i perfektionismens og forventningens tegn. Og man også finder ud af, at ens børn i det skjulte lider under det, der vågner man op, og gør noget andet. Det er for stor en pris at betale.

Har du brug for hjælp til at identificere dine behov og dine grænser, og lære at sætte dem. Er du klar til at få  afklaring om dine overbevisninger og skabe mere balance i dit liv, så kontakt mig på anne@divi.annepraestegaard.dk