Anne Præstegaard
22 okt, 2019

Jeg bruger denne sætning rigtig meget i mit materiale, og det er der en særlig grund til. For mig indkapsler den en vigtig grundfølelse i et helt og balanceret liv.

Friheden til:

  • At vælge med hjertet
  • Altid at gøre det, som man trives bedst med
  • At beslutte noget nyt, hvis det matcher bedre
  • At tro på det som du tror på
  • At leve som du mener er bedst
  • At være spontan
  • At tage en lur, hvis du trænger til det
  • At mene det som du mener
  • At spise det mad som nærer dig mest
  • At være i omgivelser, som du trives i
  • At arbejde på den måde, som du fungerer bedst med
  • At være med dine børn, på en måde som du mærker er mest kærligt
  • At kunne udtrykke det du føler uden at skulle filtrere det
  • At være dig uden at skulle lave om på dig selv for at passe ind

Det er altså ikke frihed i form af at være alene eller ikke lave noget, eller hvad der ellers kan være forbundet med det ord.

En skygge af mig selv

Jeg levede i mange år ubevidst med et filter som alt kom igennem. Når jeg var i en situation, afkodede jeg, hvad der var bedst at svare, for at passe bedst muligt ind. Jeg var bange for at træde ud af fællesskabet, og jeg var bange for ikke at være god nok, som jeg var.

Men det havde også sin pris.

Ikke at være mig.

Ikke at være den jeg var, men en kopi af gennemsnittet af dem, som var i mit liv.

Ikke at udtrykke mig

Ikke at lade mig og mine passioner, glæder, interesser, kreative og skøre indfald komme frem i lyset.

Som barn klædte jeg mig kun i sort. Det var min yndlingsfarve. Det var også den farve, der gjorde, at jeg ikke skilte mig ud, og kunne stå som en skygge i baggrunden.

I dag elsker jeg farver og mønstre, for det er den jeg er. Og det er en kæmpe frihed at kunne gå i det, som jeg har lyst til og trives i.

Store konsekvenser ved at lade stå til

Tøjet var et praktisk eksempel for at illustrere kontrasterne, men det gælder jo også på alle andre områder. Også på det følelsesmæssige og det mentale plan.

Hvis vi ikke udtrykker os, men gemmer vores følelser.

Hvis vi ikke står op for os selv, og det som vi har brug for i vores liv

Hvis vi ikke handler på det, som vi ved er bedst for os selv.

Så vil det dræne vores livsenergi. Så lever vi ikke livet. Så folder vi ikke vores sanser ud og lever livet som det kan leves bedst af kun dig.

Det er der vi begynder at få stress symptomer, føle os energiforladte, i dårligt humør, frustrerede og meningen med at gøre noget forsvinder, for der er jo ingen (?!).

Vi kan gøre det i stor eller mindre skala. De fleste af os gør det hver dag. Når vi bider os i læben for ikke sige, det som vi har på hjerte. Når vi overhører kroppens signal om en pause. Når vi i stedet for at gøre det, som vi har brug for, i frustration skælder vores partner eller børn ud.

Stop op og tag ansvaret hjem til dig selv

Så hvordan når du frem til at mærke friheden i at være dig selv?

Du beslutter dig for at stoppe op og mærke efter, om det hele er som det skal være?

om du er glad?

om du trives?

om du har energi til det, som du gerne vil?

om du glædes over dagligdagen og dit liv?

Er dit svar ikke ja til ovenstående, kan jeg hjælpe dig til at få et overblik over, hvor du skal sætte ind for at få balance i dit liv og få følelsen af frihed til at være dig ind i din hverdag.

Kontakt mig på anne@divi.annepraestegaard.dk så vi kan aftale et tidspunkt for en afklarende samtale, hvor vi finder ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig.