Du må godt være dig
Jeg taler meget om at være sig selv.
Hvad vil det egentligt sige at “være sig”?!
Vi er jo os selv!?!
Ja, bestemt.
Men jeg har et par spørgsmål, som måske kan komme lidt nærmere, hvad det er jeg mener med at være sig selv:
· Er du oprigtig og siger altid hvad du mener i alle situationer, du er i?
– På arbejdet, i dit parforhold, i din familie, med dine venner?
· Holder du tilbage med at gøre noget eller sige noget, for ikke at “være forkert”?
· Lader du være med at sige hvad du har lyst til?
· Overhører du dine behov, og tænker at der måske ikke lige er plads til dem?
Jeg tror de fleste kan nikke genkendende til disse situationer, og hvordan vi kan slå krølle på os selv, og tilsidesætte os selv, for at passe ind i en situation.
Det kommer ikke af sig selv
Det er en evig træningslejr at blive god til ikke at gøre det, for vi kommer af en generation af kvinder, som netop lærte af deres mødre, hvor vigtigt det var at passe ind og ikke træde ved siden af det forventede. Og at egne behov kunne vente.
Hvad var overhovedet egne behov (?!), dem havde man for længst lært at pakke langt væk, for ikke at mærke dem.
Et program der skal stoppes aktivt
Men ja, det ligger i generne (måske du kender til epi-genetik), det ligger i vores sprog, og det ligger som fine programmer i os. Men programmer kan afinstalleres.
Og det kan det her også.
Men hvorfor skal vi det?!
Det skal vi, for hvis vi ikke lever i overensstemmelse med den vi er, og opfylder de behov vi har, så mistrives vi i bund og grund. Vi har som menneske brug for at mærke, at vi lever i overensstemmelse med vores værdier og i dyb kontakt med den vi er inderst inde. Hvis vi lægger låg på os selv og vores livsglæde, så lægger vi også låg på vores livskraft. Vi slukker så at sige os selv. Og hvad er vi så?! Hvad er der så tilbage?
Så er vi summen af vores relationer og samfundets normer uanset hvad vi ellers måtte ønske for os selv. Et kompromis. Et liv med gentagne forsøg på at passe ind. Et såkaldt sjæls disconnected liv. Et liv i hovedet og ikke fra hjertet. Et liv hvor vi prøver at leve i stedet for at leve.
Når vi lever i overensstemmelse med den vi er og udtrykker os som den vi er, så er vi i kongruens med os selv. Vi løftes og får mere energi og livsglæde, og det gør at vi bedre kan være noget for dem vi holder af. Når vi er i en ren relation til os selv, så får vi også bedre relationer til andre, og det er der, hvor vi virkelig mærker livsglæde og frihed i vores liv.
Friheden i at være den vi er – sammen med andre.
Giver det mening for dig, det som jeg siger?
Lad med endelig høre dine tanker <3